Jeg er stadig på kur, og i aften skal vi have fisk.
Jeg har købt en stor pakke rødspættefilet i Bilka (16 stk) men færre kan sagtens gøre det !
Jeg har ikke lyst til at stege alle dem, og iøvrigt er panering ikke en mulighed i min kur.
Den går jo ud på at undgå brød mel sukker ris kartofler og pasta!
Panering består som regel af noget rasp, altså brød eller af mel! -
Jeg bestemte mig for at lave et fad med fisk og grøntsager i ovnen.
Jeg brugte hvad jeg havde i køleskabet;16 små rødspættefileter
1 lille pakke bacon i små stykker
1 squash i tern
5 små gulerødder i små tern
4 rødløg og 1 fed hvidløg
1 fennikel
saften af en citron
1 stort bundt bredbladet persille
salt peber og timian + drys med solsikke kerner
Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 220 grader, så den varmer op mens du gør klar.
Hak grønsagerne.
Varm baconen op på en pande og tilføj grøntsagerne før baconen bliver sprød.
Lad det stege i 3-5 minutter til det falder let sammen.
Tilføj det grofthakkede persille, salt, peber og timian samt saften af en citron.
Læg et lag fisk i et ovnfast fad smurt med lidt oliven olie.
Fordel halvdelen af grøntsags-blandingen over fisken.
læg endnu et lag fisk, slut af med resten af grønt-sagerne.
Drys med solsikke kerner.
bag midt i ovnen ved 220 grader i 20 minutter.
Ekstra vædske er ikke nødvendigt, når man bruger squash, som er en meget våd grøntsag.
Imens fisken hygger sig i ovnen, er der tid til at lave en blandet salat og båndspagetti til min familie, der jo ikke er på kur !
Min salat er med rå blomkål, det er jeg bare blevet så vild med i øje blikket !
Så er der serveret en dejlig mild fiskeret, som jeg vil tilføje en fiskebouillon, næste gang jeg laver det !
Det smagte næsten for lidt af fisk. :-9
God fornøjelse med selv at prøve.
Min vægttabs status er iøvrigt - 5 kg nu ! Så det går stille og roligt fremad.

















































