Læs hele opskriften igennem – hav alle ingredienser klar før du går i gang.
” Love bar a la Hanne”
Ingredienser:
Havregrynsbund:
* 125g smør
* 5dl havregryn
* 1 spiseske med top mel
* 1½ teske bagepulver
* 2 teske vaniljesukker
Karamel:
* 1 dl vand
* 2 spsk eddike
* 250 g sukker (ca. 3 dl)
* 2 tsk vaniljesukker
* ½ tsk natron
* ¼ liter piskefløde
Topping:
5 dadler skåret i små stykker ( som en rosin)
½ dl lyse rosiner
½ dl mørke rosiner
½ dl græskarkærner
1 dl peanuts ( de salte duer helt fint )
En håndfuld mandler groft hakkede (med skald ingen grund til at arbejde i at smutte dem)
1 dl chokolade ( jeg brugte de der små tom overtræks chokolade knapper) men ellers kan ,man nok hakke groft.
I rigtig lov bar er der også tørrede tranebær ( det havde jeg ikke lige, men det kan også puttes i )
2 spisesker kokosmel
Sigtet flormelis
Fremgangsmåde:
Klargør dadlerne og bland alle delene til topping, undtagen flormelis i en skål.
Begynd på karamellerne:
Bring vand, eddike og sukker i kog i en gryde (ca. 3 liter). Kog blandingen ved svag
varme og under omrøring i ca. 15 min., til den er svagt lysegul.
Beklæd en bradepande 20 x 30 cm med bagepapir også op ad siderne ( fold som en kasse og sæt ned i )
tænd ovnen på 200 grader
Begynd nu på bunden:
Smelt smørret i en overdækket skål i 1 minut i microovnen ( eller i en gryde)
Bland alle de tørre ingredienser og rør dem i.
Bred blandingen ud i bradepanden.
Tag gryden af varmen og rør natron og vanilje i. Pisk fløden i lidt efter lidt. Bring flødeblandingen i kog
og lad den koge ved svag varme og under omrøring i 20-30 min.
Efter 10 minutter sæt havregrynsbunden i ovnen, nederste rille bag i 12 minutter
Når du tager bunden ud – er der gået ca 20 minutter.
Foretag en karamelprøve: Dyp en teskefuld af karamelblandingen i koldt vand i ca. 15sek. Hvis den kan trilles til en meget blød og elastisk kugle, er karamellen færdig, ellers fortsættes kogningen lidt endnu - og man foretager endnu en karamelprøve.
Hæld karamellen ud over den færdigbagte bund
Hæld topping oven på, tryk lidt ned i karamellen
Sigt lidt flormelis hen over.
Lad køle af i bradepanden i 10 minutter
Løft det ud ved hjælp af bage papiret og skær i barer ( brug evt. et pizza hjul)
Opbevar i lukket boks i køleskab.
