
I løbet af efteråret 2008, malede jeg et billede der kom til at hedde vandhund.
Billedet blev signeret og erklæret færdigt, men jeg blev ved med at have det stående fremme, der var ligesom noget der manglede at blive færdig gjort.

Det drømmeagtige i billedet ville jeg gerne bibeholde; men pigen virkede for vag, hun manglede dybte.
Af og til er der nødt til at gå lidt tid, før jeg tør fortsætte på et billede.
"Angst" for at ødelægge det gode jeg allerede har fået frem.
Men der var ingen vej udenom, og nu har jeg så taget hul på billedet igen.
Pigen er blevet slankere og hermed også ældre, og sjovt nok har jeg lavet hende lavere, men indtrykket er at hun er blevet højere.
Jeg er endnu ikke sikker på, at billedet er helt færdigt, men det er i hvert tilfælde mere på vej nu!

0 kommentarer:
Send en kommentar